Alder, er det bare et tal…. ?!?

Vores bil havde været til syn og min skønne mand gennem 15 år kom ind på mit arbejde for at bytte bil med mig. Det var første gang han var på besøg i arbejdstiden, så jeg hev ham lige med gennem kontorerne for at hilse på, inden vi gik en kort tur i cafeen og fik en hyggelig kop kaffe og en alt for stor kage 🙂

Da min 7 år yngre mand var kørt igen, stødte jeg på en kollega inde i printerrummet – en ellers god kollega …..

Hun sagde pænt;  “Jeg så du havde besøg før”. Jeg svarede bekræftende, hvorefter hun deltagende spurgte “var det din søn”…….

Så stod alting stille i printerrummet, selv støvet bevægede sig ikke i de nanosekunder, det tog mig at opfatte, hvad hun lige havde spurgt om ……
Det tog heller ikke hende meget længere at opdage, at hun noget så vederhæftigt lige havde trådt i spinaten 😉

Den gode og søde kollega – som hun selvfølgelig stadig er, begyndte straks rygsvømning i den store stil, om at hun kun havde set ham bagfra og han havde jo haft cowboy bukser og dunjakke på så…..
Senere kom hun også med kage for at “glatte ud” – var det mon rynkerne hun hentydede til…?!?

Alt sammen til stor morskab for os alle sammen – inklusive mig !

For alder og udseende betyder ikke noget for mig, det er det du rummer som menneske, der giver dig livets “alder”.

Det er jo mest hvordan du opfatter dig selv – ok der er nogen på 60 der klæder og opfører sig som jeg ikke ville have gjort som 20 årig …, men hvis vi lige ser bort fra ekstremerne (som jeg forresten byder velkommen som skøn kulør, i en nogen gange grå hverdag) så handler det for mig om, hvor gammel du er indeni og ikke hvilken dato der står på din dåbsattest, så længe begge parter vel at mærke er voksne !