Det er bare sådan jeg er…

 

raseriJeg læste i dag et indlæg på FB, om det at udtrykke følelser – både positive og negative – hvor der afslutningsvis stod

“Det er bare sådan jeg er …”

Jeg var på det tidspunkt til frokost og havde god tid til at reflektere og skrive mine tanker ned …

 

Det er dejligt, når vi mærker efter – når vi skaber forbindelse mellem hoved og krop.
Når vi ikke nøjes med tankemæssigt at reflektere, men lader følelserne komme med også. Lade kroppen afreagere og få luft helt ned i den nederste spids af lungerne.

Skønt er det, når tårerne løber frit, at der er nogen der viser omsorg. Ligesom når forvirringen raser, at der er nogen der husker en på, at tænde lommelygten, så vi kan finde vores egen vej.

Selv når vreden kommer snigende, er det livsbekræftende, at blive mødt med tillid og åbenhed – så det der bliver sagt alene modtages konstruktivt, selv om man ikke selv i øjeblikket udviser samme egenskaber.

Men lige så fantastisk er det for dem vi er sammen med, når specielt vreden raser og lyden bliver alt for høj og skærende, at vi selv husker at sige undskyld.
Undskyld for at vi i tide ikke mærkede ordentligt efter – lod tingene hobe op i kroppen, så det kom ud af kontrol.

På samme måde, som de skal respektere at “jeg er som jeg er”, skal vi også huske at respektere at “de er som de er” – og at de ikke nødvendigvis er lige så gode til at komme “ud med det hele” i situationen.

Omsorgen skal nemlig gå begge veje for at fungere :-)

Udgivet i Hovedmenu, Indlæg, Lidt om alt | Tagget , , , , , , , | En kommentar

Sisterhood ❤

Jeg var på vej hjem efter at have besøgt min mor på omsorgshjemmet. Hun havde det rigtig skidt den dag, så jeg brugte det meste af tiden hos hende, med blidt at massere hendes skuldre og nusse hende kærligt i nakken, mens jeg stille og roligt fortalte hende om familiens oplevelser siden sidst.

Min søster har igennem flere år passet godt på hende og nu hvor hun er begyndt at arbejde, er min bror – som ikke har fast arbejde for tiden – trådt ind og tager ansvar for piller, diagnoser, hospitalsbesøg og så selvfølgelig den form for omsorg som kun familien kan give.

Jeg må sige at jeg – ikke kun, men specielt i disse sammenhænge er meget glad og taknemlig for at jeg har to søskende. Specielt min søster har et omsorgsgen på størrelse med… tjaa jeg ved ikke lige med hvad, men der er nok til os alle sammen !image

Jeg havde aftalt med min søster at jeg på vej hjem lige kom ind forbi og så hendes nye kolonihavehus. Jeg var kommet noget senere ud til min mor end jeg først havde planlagt, men jeg kunne stadig godt nå det inden jeg skulle hjem til pigerne, som jeg skulle have en alene-aften med.

Min nevø havde været forbi tidligere, så der var et par wienerbrødssnegle tilbage, som vi delte til en dejlig cafe latte og snakken gik. Den yngste af pigerne ringer og “fortæller” at hun spiser og sover hos veninden. Min søster og jeg taler videre om fortid, nutid og fremtid i uvilkårlig rækkefølge – alt hvad der lige faldt os ind.

Klokken er pludselig blevet 20:30 og med lidt dårlig samvittighed ringer jeg til den ældste af pigerne, som har inviteret en veninde over og de er ved at gøre klar til hygge og skal sove sammen.

Så falder roen igen over kolonihavehuset og vi kigger ud af stuevinduet og ser månen lyse og havet skinne, hvad der kun føltes som en håndsrækning væk. Der er noget ved vand og måneskær som giver ro, fordybelse og muligheden for en søsterlig og nærværende snak.
Min søster og jeg fortsatte til midnat med at dele vores tanker, bekymringer, ønsker og drømme – noget vi alt for sjældent gør.

Det var tid at køre hjem og vi fulgtes hen til min bil og gav et stort kram og vinkede farvel. Jeg tror ikke der går lige så lang tid før vi igen tager nogle gode timer ud af kalenderen og mødes over en halv snegl.

Jeg glæder mig allerede :-)

Udgivet i Hovedmenu, Indlæg, Lidt om alt | Tagget , , | Skriv en kommentar

Alder, er det bare et tal…. ?!?

Vores bil havde været til syn og min skønne mand gennem 15 år kom ind på mit arbejde for at bytte bil med mig. Det var første gang han var på besøg i arbejdstiden, så jeg hev ham lige med gennem kontorerne for at hilse på, inden vi gik en kort tur i cafeen og fik en hyggelig kop kaffe og en alt for stor kage :-)

Da min 7 år yngre mand var kørt igen, stødte jeg på en kollega inde i printerrummet – en ellers god kollega …..

Peter og BirgitHun sagde pænt;  “Jeg så du havde besøg før”. Jeg svarede bekræftende, hvorefter hun deltagende spurgte “var det din søn”…….

Så stod alting stille i printerrummet, selv støvet bevægede sig ikke i de nanosekunder, det tog mig at opfatte, hvad hun lige havde spurgt om ……
Det tog heller ikke hende meget længere at opdage, at hun noget så vederhæftigt lige havde trådt i spinaten 😉

Den gode og søde kollega – som hun selvfølgelig stadig er, begyndte straks rygsvømning i den store stil, om at hun kun havde set ham bagfra og han havde jo haft cowboy bukser og dunjakke på så…..
Senere kom hun også med kage for at “glatte ud” – var det mon rynkerne hun hentydede til…?!?

Alt sammen til stor morskab for os alle sammen – inklusive mig !

For alder og udseende betyder ikke noget for mig, det er det du rummer som menneske, der giver dig livets “alder”.

Det er jo mest hvordan du opfatter dig selv – ok der er nogen på 60 der klæder og opfører sig som jeg ikke ville have gjort som 20 årig …, men hvis vi lige ser bort fra ekstremerne (som jeg forresten byder velkommen som skøn kulør, i en nogen gange grå hverdag) så handler det for mig om, hvor gammel du er indeni og ikke hvilken dato der står på din dåbsattest, så længe begge parter vel at mærke er voksne !

Udgivet i Hovedmenu, Indlæg, Lidt om alt | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Dengang de grå var sorte …

imageTil oktober er det 30 år siden jeg stod til Shotokan Cup første dag som sortbælte.

Jeg måtte låne Mama-san’s bælte fordi mit eget ikke var kommet hjem fra Japan endnu – husker det som var det i går ….

Vi trænede 6 dage om ugen – levede og åndede for karate-do..

Familie og venner måtte vente til træningen var færdig, eller se sig helt nedprioriteret til fordel for enten selve træning eller andre aktiviteter med klub kammeraterne.

For meget ??? Nej – det syntes jeg ikke. Det var lige så meget en livsstil som det var træning – hvis ikke mere.

Jeg kan i hvert fald sige, at når jeg træder ind i dojo’en med Grå-bælterne, er det som at komme hjem…

Udgivet i DeGrå, Hovedmenu | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Er det opdragelse, kultur eller er jeg bare gammel…

Jeg sidder hos tandlægen i venteværelset. Jeg nikker kort og siger godmorgen til den ældre herre der træder ind i venteværelset.
Vi sidder i fred og ro med hver vores magasin og nyder stilheden i det lille venteværelse.

Freden er dog kun midlertidig, for ind træder en ung pige. Ligesom til den ældre herre nikker jeg til hende og siger godmorgen, men hun hører mig ikke, for hun er i fuld gang med sin telefon.

Jeg vender tilbage til mit magasin og forsøger at læse artiklen færdig inden det bliver min tur. Den unge pige er også i gang med at læse – på sin telefon – og falder tilsyneladende over en video som ser interssant ud. I hvert fald, bliver videoen med udenlandske stemmer nydt til “glæde” for den ældre herre og mig direkte ud gennem højtaleren i telefonen.

Videoen bliver færdig og stilheden falder igen hen over venteværelset – men det er kun en stakket frist, for nu ringer veninden og vil lige sikre sig at alle aftaler er på plads…. Og det ved jeg fordi, den samtale også foregik ud gennem højtaleren, så vi alle kunne lytte med i hele samtalen…

… og så er det jeg tænker; er det mangel på opdragelse, anderledes kultur eller er jeg bare blevet gammel ?

Udgivet i Hovedmenu, Lidt om alt | Tagget , , , | 3 kommentarer

Tøj i tide …

Så skulle det også overgå mig ….

Vi skal holde konfirmation til maj og i dag har jeg kjole, jakke og sko på plads og indkøbt!

Det må nok siges at være første gang, at det er sket i min lange karriere som festdeltager/værtinde. Jeg plejer at gå rundt i butikkerne, samme dag som festen skal holdes og ender med at købe “et eller andet”, som ikke altid er noget jeg har lyst til at krybe i ved en senere lejlighed….

Men skønt må det siges at være :-)

Så konfirmation kom du bare an – nu har jeg i hvert fald tøj på – nu mangler vi bare resten :-)

Udgivet i Hovedmenu, Indlæg, Lidt om alt | Tagget , , , | En kommentar

Grå-bælte træning

Det er nu to dage siden jeg for første gang var aktiv deltager på Grå Bælte holdet.

image

Lyngby Karate Klub / Grå Bælte holdet er tidligere (og nuværende) karate udøvere, hvis hjerter stadig brænder for karate-do og det at være fælles om en fortid.

Selv om jeg syntes, jeg tog den med ro, og ikke kastede mig for voldsomt ud i øvelser jeg ikke har udført seriøst i 20 år, så sidder jeg stadig her med monster ondt i lårene…

Til gengæld er jeg glad i låget !

For, hvor er det dog berigende, at komme i gang med noget, jeg egentlig først nu indser, hvor meget jeg har savnet.
Jeg er godt klar over, at jeg har manglet noget fysisk, der kunne fange min interesse i længere tid. At jeg har har haft svært ved at finde noget som var både sjovt og krævende. Fysisk krævende og mentalt opløftende.
Og ja – jeg har kun været der een gang, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte.

Jeg glæder mig stort til næste træningssamling. Vi mødes een gang om måneden, så det er ikke her min fysiske træning primært skal komme fra. Det er til gengæld her, jeg kan samle mentalt overskud til at komme igang med noget i mit nærområd. Så jeg satser på at være i bedre form og helt klar til næste træning om en måned.

Jeg er allerede blevet inviteret til en ugentlig træningsaften med andre “gamle karate ka’er” i mit nærområde, så træningssamlingen har båret frugt på mere end een front :-)

Du kan læse mere på Grå Bælteholdets facebook side her.

Udgivet i DeGrå, Hovedmenu, Indlæg | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Hold til højre !

Jeg kørte den sidste del af turen hjem fra vores ski-ferie i Norge – altså efter vi var kommet ind i Sverige.

Jeg nød turen – den var ukompliceret og nem. Der var ikke nogen irritation over andre bilister eller bekymringer over, hvad bilen i midtersporet nu gjorde, når jeg nærmede mig med højere hastighed i det inderste spor.
For de situationer opstod ikke en eneste gang på turen gennem Sverige!

Men jeg var da ikke andet end lige kommet over grænsen til Danmark, før der var en der lå i midter sporet og kørte langsommere end den øvrige trafik, og dermed spærrede vejen for de to inderste spor. Han tvang mig derfor fra det inderste spor over midtersporet til det yderste spor og hele vejen tilbage igen – for jeg må jo ikke overhæle indenom !
Det skal lige bemærkes, at jeg på intet tidspunkt oversteg den tilladte fartgrænse!

Mens jeg kørte den sidste vej hjem på motorvejen, undrede jeg mig over den store kultur forskel på Sverige og Danmark på dette område.

midterbanen

Hvad er det der gør at der er så forholdsvis få der vælger midterbanen i Sverige ift. Danmark ? Måske har vi svaret her:

http://ekstrabladet.dk/nationen/sur-ferie-start-500-i-boede-for-at-koere-i-midterspor/5431829

 

Udgivet i Hovedmenu, Lidt om alt | En kommentar

Den udskældte dansker

Efter at have læst Siddik Laustens indlæg på Facebook, måtte jeg dele hans opdatering og komme med mine umiddelbare tanker. Se hans indlæg her og min kommentar nedenfor.

https://www.facebook.com/siddik.lausten/posts/10152784303458393?fref=nf&pnref=story

Hvor er det trist, at dem der gerne vil, ikke får lov. At de skal kæmpe en så ulige kamp for at blive accepteret. At de hver gang en galning i religionens navn udøver terror, skal opleve at blive kendt skyldig i så hæslig en gerning.

Hvis der var en ligende galning der begik terror og råbte “Jesus er størst”, ville vi – alle der kunne ligne en kristen – så føle os skyldige? og syntes det var ok at andre kaldte os for terrorist og at vi skulle skride fra det eneste land vi kender?
Nej, det ville vi nok ikke – så husk medmenneskeligheden i disse dage, og lad være med at tro at alle muslimer, eller dem der kunne ligne en, er et dårligere menneske end dig og mig eller de fleste andre.
Intet barn bliver født som terrorist, og heldigvis er det kun få der bliver påvirket gennem sit liv og ender med at bliver en.
Desværre må jeg også erkende, at det de få der kan ødelægge det for de mange, men det er ikke alle uskyldige muslimers skyld.

 

Udgivet i Hovedmenu, Lidt om alt | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Frygten banker på døren…

image

Hele dagen har jeg siddet foran fjernsynet og fulgt stort set de samme nyheder igen og igen og igen…

  • måske i håbet om, at de ændrede sig… at det alligevel ikke var sket…
  • måske i håbet om, at der på et tidspunkt ville komme et The End, som viste at det hele bare var en dårlig film, uden en god pointe…
  • måske, bare fordi jeg ikke forstod det de første 10 gange jeg så den samme nyhedsopdatering …. og stadig ikke gør…
  • måske fordi jeg venter på, at få en form for forklaring …. men jeg skal nok vente længe på en jeg forstår…
  • måske fordi jeg er i en form for chok…  at terror er noget der kun sker hos “naboen” og ikke i vores Danmark

Der er mange ting og gerninger jeg ikke forstår, jeg har dog stadig håbet om …

  • at det samler, i stedet for at skabe grøfter
  • at vi stadig tør at sige, hvad vi mener og tænker
  • at vi ikke skyder skylden over på en stor gruppe og generaliserer
  • at vi forstår, at det er nødvendigt, at turde sætte ind de rigtige steder – der hvor det hjælper og oplyser og ikke støder væk
  • at vi alle er med til at sikre vores ytringsfrihed og freden i lille Danmark
  • at vi ikke benytter attentatet til at skærme yderligere af, men stadig tør være en del af en større verden
  • at vi stadig kan vise tolerance og respektere hinandens rettigheder til at tænke, tale og tro
  • at det ikke sker igen !

Midt i alle de skræmmende tanker der kværner rundt i mit hoved, opstår der også en glæde over den indsats der bliver gjort og her igennem en stor taknemlighed for vores politistyrke, som hver dag stiller sig forrest, mens de fleste af os gemmer os bag det beskyttende lag.

Mine tanker går specielt til Dan Uzan og Finn Nørgaards nærmeste familie og venner samt de fem politifolk der blev såret i kampen mod terror.

Udgivet i Hovedmenu, Indlæg, Lidt om alt | Tagget , , , , | 2 kommentarer